Kom godt i gang med SPF-Portalen
(Opdateret 23.06.11)
Her kan du se nogle grundlæggende tips i brugen af SPF-Portalen.
(Det kan anbefales, at hele siden udskrives (tast Ctrl+P), så du har hjælpen liggende, også når du ikke kan komme ind på portalen)
Brugernavn, adgangskode og glemt kode
Log ind - Log af
Log ind-problemer
Opdatering af SPF-Portalen
Besætningsoplysninger
CHR-nr.-feltet
Føj til Foretrukne
Griseringsændringer
Stamdata
Print / udskriv / kvitteringer
Se aftaler eller fakturaer
Skærmopløsning /-størrelse
Sortering i kolonner
Transportoversigten
Explorer-version og kompatilitet
Brugernavn, adgangskode og glemt kode
I øverste højre hjørne på Portalen står navnet på den bruger, som svarer til de adgangskoder, der er brugt.
Brugernavn er altid den e-mail-adresse, som du har meddelt SPF. Adgangskoden er dannet maskinelt første gang, og består af 6 små bogstaver. Der er ingen tal eller store bogstaver i koden efter 25. februar 2008.
Du kan ændre den til en mere huskevenlig udgave under "Ændre adgangskode" (link i højre side).
Her vælger du menupunktet "Skift adgangskode", hvor du så skriver din nye kode to gange. Der er ikke nogen krav om tal eller bogstaver. Husk at huske koden, da du ikke får nogen kvittering på ændringen.
Har du glemt adgangskoden kan du altid få den tilsendt. Klik på "Glemt adgangskode? " under adgangskode-felterne.
Den e-mail-adresse, der skal indtastes, er den, som er registreret som dit brugernavn. Har du fået en ny e-mail-adresse, som ikke er oplyst til SPF (se under ændring af stamdata), kan du ikke få adgangskoden tilsendt. Kontakt SPF-Selskabet pr. telefon 7696 4600.
Til top
Føj SPF-Portalen til Foretrukne
Gør det nemt at komme ind på SPF-Portalen ved at føje adressen til dine Foretrukne sider. Det er i øvrigt ikke nødvendigt at skrive andet i internet-browserens adressefelt end:
spfdkportalen.dk eller blot spfportalen.dk.
Log ind og Log af
Log ind: For at komme ind på SPF-Portalen skal du bruge den tilsendte Adgangskode (eller den du selv har ændret til) og dit Brugernavn i Log ind -feltet.
Log af: Der er to muligheder for at logge af eller gå ud af SPF-Portalen:
- Luk browser-vinduet med klik på X i browserens vindue øverst th. Så kan Portalen åbnes igen uden at Logge ind igen.
- Brug funktionen "Log af" i SPF-Portalens øverste højre hjørne, for at sikre, at der skal bruges koder næste gang, portalen skal åbnes.
Til top
Log ind-problemer
Hvis du ikke kan logge ind, selvom du bruger dit rigtige Brugernavn og Adgangskode, vil det ofte hjælpe at slette "Midlertidige internetfiler" på din komputer. Klik på browserens "Hjælp" eller tryk bare på tasten F1, og skriv "slet midlertidige filer" i søgefeltet. Følg så anvisningerne her.
På samme måde slettes Cookies. (Begge sletninger er ufarlige, og du mister ingen data)
Når maskinen er færdig med at slette, lukker du alle åbne browservinduer.
Åbn så et nyt browservindue, og i adresselinien skrives:
spfportalen.dk. (Brug ikke den adresse, som du har liggende under Foretrukne. Den bør udskiftes med den nye).
Herefter skal Log-ind virke igen.
Til top
Opdatering af SPF-Portalen
Indholdet på hele portalen bliver opdateret fra SPF-Selskabets driftssystemer én gang dagligt i aftentimerne. Aftaler eller økonomiske transaktioner, som SPF-medarbejderne har udarbejdet i løbet af dagen, kan du derfor først se sidst på aftenen eller dagen efter. For "Transport" gælder andre opdateringstider. Se nedenfor.
Stamdata
I øverste højre hjørne står et link til "Mine stamdata".
Stamdata viser alle de nøgleoplysninger, som SPF-Selskabet har registreret om for din(e) besætning(er).
Det er muligt at sende ændringer til disse data via menupunktet "Rediger stamdata".
CHR-nr.-feltet
Øverst i næsten alle vinduer er der et felt med et CHR-nr. Det er som standard udfyldt med det nr., som du har oplyst som dit primære nr. Eventuelle andre CHR-numre kan du få frem ved at klikke på den lille åbningspil th. i feltet.
Du kan også klikke på "Vis for alle mine besætninger", hvorefter alle dine CHR-numre vises i vinduet, hvis der er aktuelle data på dem.
OBS!
Inden du sender bestillinger / tilmeldinger mm. bør du kontrollere, at det sker under det rigtige CHR-nr.
Til top
Sortering af data
Indholdet i de enkelte kolonner under de blå topbjælker i alle oversigter, kan sorteres ved klik på den understregede kolonneoverskrift.
Besætningsoplysninger
Klikker du på et understreget CHR-nr. i et vindue, åbnes et lille vindue med Besætningsoplysninger. Det sker uanset om det er dit eget nr. eller en samhandelspart. Der er ikke fortrolige oplysninger i Besætningsoplysninger.
Print / udskriv / kvittering
Når du har sendt en bestilling / tilmelding / anmodning, åbner den tilsvarende oversigt over aktive bestilling / tilmeldinger /anmodninger sig. Her er din handling så vist/tilføjet.
Hvis du vil have udskrevet den, klikkes på Vis, hvorefter bestillingen / tilmeldingen vises i et nedtonet billede. Klik på "Printer-symbolet" i øverste højre hjørne.
Tekstsider kan også udskrives i "printvenlig udgave" ved at taste "Ctrl + P", eller vælg Udskriv i browserens Fil-menu.
Til top
Se aftaler eller fakturaer
Klikker du på et understreget "Aftalenr." vises denne aftale i pdf-format. Tilsvarende kan du se fakturaer ved at klikke på et "Fakturanr."
Du skal have installeret Adobe Reader på din pc.
Hent det gratis program her.
Skærmstørrelse/skærmopløsning
Indholdet ses bedst, når din skærmopløsning er 1280 gange 1024 pixel. Du kan kontrollere eller ændre skærmens opløsning således: Start->indstillinger->kontrolpanel->dobbeltklik på Skærm. Her vælges fanebladet: Indstillinger. Under Skærmområde skal skyderen stå på 1280 gange 1024 pixel. Hvis ikke, så skub skyderen til den rette opløsning. Tryk OK. Og derpå OK til at anvende nye indstillinger.
Hvis du i det nye vindue skal bruge scroll-bar både op og ned, eller til siden for at se det hele, er din skærm for lille til den høje opløsning. Du kan så ændre tilbage til en lavere opløsning eller leve med, at der skal scrolles.
Explorer-version
Anvender du Explorer 9 som browser (Se hvilken version sådan: Klik på "Hjælp", og så på "Om Internet Explorer") kan der være problemer med kompaliteteten. Det skyldes, at SPF-Portalen er udviklet til ældre versioner af Explorer. Derfor kan der være problemer med visningerne på de enkelte sider på SPF-Portalen. Det kan dog løses således:
Ser du et lille lyseblåt ikon, der ligner et overrevet stykke papir, og vist her ved den røde pil, skal du klikke på det, så det bliver mørkeblåt.

Du kan også læse mere om dette på Windows side om IE 9
Transportoversigten
Åbningsbilledet under fanebladet "Transport" viser de transporter, der er planlagt og dem der er under planlægning til næste uge. Alt sammen gældende på det tidspunkt, du har slået op på siden.
Under: Er planlagt kan der stå transporter i både denne uge og næste uge. Oplysningerne om næste uge er dog stadig på planlægningsstadiet. Først fra og med fredag morgen kan du regne med, at det bliver den anførte dag. Hvis den bliver ændret, får du en opringning fra Transportafdelingen. Klokkeslettet kan ændres af chaufføren, men det vil han fortælle, når han ringer senest dagen før. Chaufføren får først sin ordre to dage før transportdagen. Derfor kan han ikke oplyse om mere end det du selv ser.
Leverancer, der står Under planlægning er alle foreløbige, og der arbejdes stadig med dem.
Listen under: Er planlagt kan være lang. Som udgangspunkt er den sorteret efter afhentningsdag og vognnr. En udskrevet liste viser derfor hvilken rækkefølge, der skal udleveres eller modtages dyr i denne uge. Er der flere pålæsninger til den samme vogn, står de dyr, som skal pålæsses først (og dermed aflæsses sidst) øverst i listen under samme vognnr.
De anførte klokkeslet for de anførte delpålæsninger til samme vogn er pt. kun vejledende. Men ved at se på det tidligste klokkeslet på dagen for samme vogn, vil du få vognens ankomsttid til dig. Husk dog, at chaufføren kan ændre det dagen før.
Til top
Griseringsændringer
Fra oversigten: Min aktive Sælgeraftaler eller Køberaftaler i menuen tv. under fanebladet: "Køb og salg", kan du foretage ændringer til en griseringsaftale ved at klikke på "Ændring til aftalen".
I den formular, som kommer ses alle de kommende aftalte leverancer i henhold til selve aftalen. Hvis det er en griseringsaftale, hvor parterne selv giver besked om leverancer undervejs, ses kun de leverancer, der er meddelt til SPF-Selskabet. Du kan selv lægge flere kommende leverancer ind her. Det gøres i felterne under "Nye leveringer".
Der er også et lille afsnit med de "Sidste leverancer". Her er vist de sidste tre aftalte leverancer forud for den uge, der er klikket på i "Mine aktive aftaler". Bemærk, at det ikke er de faktiske, gennemførte leverancer, men dem der var aftalt.
Til top
Siden opdateret 230611hkj