Markedsinfo uge 27

Aktuelt Danmark
Covid-19 i Tyskland præger for alvor det hjemlige puljemarked, med faldende priser til følge.
Danish Crown har holdt noteringen i ro i denne uge, hvilket er stærkt signal til producenterne, og vi håber naturligvis det bringer optimisme ind i markedet igen. Dette kombineret med en lavere pris på puljegrisene gør, at vi forventer der langsomt kommer mere aktivitet på køb/salg.
Aktuelt Eksport
De polske kunder mærker fortsat pres fra flere sider. Slagterierne har også her reduceret priserne – der kommer fortsat en del kød fra NL, grundet Covid-19. Endvidere er de smågrise som er købt ind for 3,5-4 mdr. siden, nu klar til slagt, men desværre ikke til den forventede kg pris som markedet betalte på det indkøbte tidspunkt.
Det passer naturligvis ikke producenterne, og det presser branchen på priserne.
I Tyskland ser alle frem mod at Tönnies kommer i gang i Rheda-Weidenbrück. I branchen har man ikke de store forventninger til at det sker før den 20/7 og så herefter på reduceret kraft. De administrative medarbejdere har dog fået lov til at møde ind igen, og restriktionerne i Gütersloh slækkes langsomt. Puklen af slagtegrise der skubbes i Tyskland menes at være 150.000-200.000!
Vi kigger ind i at markedet for levende svin vil være under pres de kommende 2-3 måneder.