Markedsinfo uge 14

Aktuelt Danmark
Der er fortsat stor efterspørgsel på puljegrise, idet mængden af frie puljegrise er begrænset i det nuværende marked.
En del smågriseproducenter, der normalt leverer puljegrise, har i de seneste måneder fået iværksat et omfang af egenproducerede slagtegrise og de faste aftagere maksimerer leverancerne på nuværende tidspunkt. På den baggrund er udbuddet af puljegrise begrænset.
Alt tyder forsat på en god konkurrencedygtighed i den danske slagtegriseproduktion.
Aktuelt Eksport
Den tyske slagterinotering har efter de seneste ugers stigning forholdt sig i ro. Det forventes dog, at der vil komme moderate stigninger igen i løbet af nogle uger. Der efterspørges derfor stadig på grise til det tyske marked.
I Polen er slagterinoteringen derimod faldet en smule inden påske, og det har kunnet mærkes på efterspørgslen fra den side.
Håbet om genåbning i Europa i kombination med en god efterspørgsel på kød fra de Asiatiske markeder bringer forsat optimisme ind i markedet og deraf følgende stor efterspørgsel på smågrise.
Ligesom det danske marked er konkurrencedygtigheden fra de sydeuropæiske markeder også stor i det nuværende marked, hvilket momentant medfører større spredning i prisniveauerne.