Markedsinfo uge 44 2021

Aktuelt Danmark
Smågrisenoteringen er denne uge uændret og vi fornemmer nu, at bunden er nået.
Udbuddet af frie grise er faldende, og der begynder så småt at blive lidt efterspørgsel igen.
De kommende uger vil vise om de små positive signaler, vi oplever lige nu, holder ved.
Er dette tilfældet, må det forventes, at puljen reagerer med mindre stigninger i den kommende tid.
Aktuelt Eksport
Noteringerne i Tyskland har endnu en gang været uforandret og der tales i øjeblikket ikke om yderligere fald på noteringerne.
Tyskernes købelyst er småt stigende.
I Polen er der stadig mange udfordringer med ASF. Dog skal det nævnes, at 2 områder med mange slagtegrise i denne uge er gået fra rød zone til blå zone.
Købelysten i Polen er også småt stigende.