Markedsinfo uge 50 2023

Aktuelt Danmark
Aktuelt ligger markedsnoteringen for PRRS-negative grise DKK 88,39 over den beregnede basis notering pr. gris. Dækningsbidraget pr. gris er aktuelt basis beregnet notering DKK 193 pr. slagtegris. Flere producenter tror nu på et attraktivt indtjeningsgrundlag, idet der forventes en endnu højere slagterinotering i det tidlige forår.
Puljesalget har de seneste uger været på niveau med sidste år, og højere end vi har set tidligere i år. Der betales høje tillæg på grise med høj sundhedsstatus i skarp konkurrence med eksportmarkederne.
Aktuelt Eksport
I Tyskland fastholdes slagterinoteringen for 10. uge i træk på 2,10 euro/kg. Det forventes, at noteringen vil blive fastholdt uændret indtil uge 2 i det nye år. Markedet har en tro på marginale stigninger i januar, og ingen forventer markante fald i noteringen i januar.
Derfor hersker der en stabil efterspørgsel på smågrise fra Tyskland, hvor også vinterens komme har fået del til at efterspørge grise.
I Polen faldt slagterinoteringen med ca. 8 cent/kg til uge 50, og er nu på niveau med den tyske slagterinotering. Det har ikke ændret betydeligt på efterspørgslen, idet markedet forventer at slagterinoteringen stabiliserer sig og vil følge udviklingen i Tyskland.
Særligt i uge 52 forventes en betydelig afmatning fra Polen grundet transportmæssige kapacitetsbegrænsninger som følge af chaufførernes ønske om at holde lidt juleferie.
Det italienske marked kører roligt, med stabil afsætning, hvilket også er normalt for årstiden. Vi skal ind i det nye år inden der forventes øget efterspørgsel fra Italien.
Overordnet set virker markedet stabilt og med en tro på stigende noteringer efter nytår, hvilket jo er et godt afsæt for en julehilsen til jer der læser med i vores markedsinfo.
Rigtig god jul og et glædeligt nytår.