Markedsinfo uge 51 2024

Aktuelt Danmark

Der er igen begyndt at komme flere forespørgsler fra puljekøbere på det danske marked. Nogle købere med mulighed for væksttillæg, det giver muligheder for bedre at være med i konkurrencen fra eksportens side.

Der opleves generelt stabilitet i griseringsaftalerne.

 

Aktuelt Eksport

Den tyske slagterinotering ligger som ”aftalt” fast frem til uge 2 på 1,90 Euro/kg, hvad der derefter kommer til at ske, er stadig usikkert. Mange forventer et fald.

Markedsnoteringerne for smågrise i både Tyskland og Danmark har oplevet små stigninger/korrektioner de seneste uger. De frie grise på puljemarkedet har været efterspurgte og der har været tillæg på flere partier. Det er i den sammenhæng vigtigt at huske på at den udgør en relativ lille del af markedet, og priserne på disse frie grise varierer mere opad og nedad i takt med udsvingene i markedet.

Efterspørgslen på smågrise har været relativ høj de seneste uger, mange har ønske om at få staldene fyldt op inden nytår. Dette gælder både Tyskland og Polen samt de øvrige østeuropæiske markeder.

Markedsnoteringerne for smågrise forventes uændret henover over jul og nytår. 

Rigtig god jul og godt nytår
Venlig julehilsen SPF-Danmark