Pålæsning
Pålæsning hos landmanden
Landmanden skal have gjort klar til pålæsning, inden vognen ankommer. Grisene kan være placeret i et udleveringsrum eller på en udleveringsvogn. Begge dele anvendes som en sluse, især for at undgå smitteoverførsel fra fremmede grise på slagterivognen.
Landmanden må kun udlevere grise, som er transportegnede. Lovgivningen fastlægger minimumskravene til transportegnethed. Generelt skal grisene være sunde og raske.
Chaufføren leder grisene ombord på vognen, hvor de placeres flokvis i de enkelte rum og på de enkelte etager.
Antallet af grise i rummene afhænger af grisenes vægt og gulvarealets størrelse. Forholdet mellem de to størrelser er også fastlagt i lovgivningen.
Dansk Grisetransport kører kun slagtegrise til danske slagterier, hvilket også betyder, at de fleste grise har en køretid på under 4 timer.
Herunder kan du se lidt mere om de praktiske detaljer ved pålæsningen.
Grisene er udleveret fra stalden til en udvendig udleveringsfold. Herfra kan chaufføren læsse dem ved hjælp af vognens bagsmæklift.
|
Mange landmænd bruger en udleveringsvogn. De kører vognen ud til en plads, hvor grisene læsses over på slagterivognen.
|
Her vises en udlevering fra en rampe direkte til vognens lift.
|
Slagtegrisene ledes her op ad en stationær rampe med et drivbræt og en drivstav, en såkaldt rasler. Rasleren giver lyd fra sig under brug.
|
Det er chaufførens nødvendige værktøjer til at skubbe på eller genne grisene. Chaufføren må hverken løfte eller hive grisene i haler eller ører, og heller ikke slå dem.
|
Grisene er normalt tillids- fulde og meget nysgerrige, og går derfor gerne fremad.
|
|
Her er den øverste etage nu fyldt op og klar til at blive hævet op. Chaufføren lukker først de inderste låger og dernæst de yderste, så grisene ikke kan falde ud under etagens hævning.
|
Her er øverste etage med grise hævet helt op, og taget er også løftet for at give ekstra plads under pålæsning af de to andre etager.
Taget sænkes igen inden kørsel. Nu er der ca. 95 cm. mellem hver etage.
|
|